Ådalens Børnehus
 

Ergoterapi og fysioterapi

Ergoterapi og fysioterapi er en del af det samlede tværfaglige tilbud til børnene hos Skrubtudserne. Den ergo- og fysioterapeutiske indsats består i, at ergo- og fysioterapeuten sammen med forældre og kontaktpædagog afdækker barnets ressourcer og problemstillinger gennem observationer, undersøgelser, test og video. Den aktuelle indsats kan foregå individuelt eller i grupper. Behandlingen foregår hovedsaligt gennem aktiviteter og lege, da leg er barnets naturlige måde at udfolde og udvikle sig på.

For hvert barn udarbejder ergoterapeut og fysioterapeut i samarbejde med pædagogen en fælles årlig udviklingsbeskrivelse, der hver tredie måned opfølges med en læreplan. Ergo- og fysioterapeuten deltager i gruppemøder og tværfaglige møder, læge/bandagist- og hjemmebesøg efter behov. Vi vurderer barnets hjælpemiddelbehov i fællesskab og iværksætter de nødvendige tiltag i samarbejde med forældrene.

Svømning i varmtvandsbassin er i perioder et tværfagligt tilbud til de børn, der skønnes at profitere mest heraf. Her deltager både pædagoger, fysioterapeut og ergoterapeut. Svømning eller det at opholde sig i vand giver mulighed for andre fysiske udfordringer og motorisk træning. 

Ergoterapi

I ergoterapien kan der være fokus på forskellige indsatsområder:

Kommunikation og leg: Kommunikation er vores kontakt med omverdenen og dermed vores måde at udvikle sociale relationer. At lege og at være i kontakt med andre mennesker er barnets primære beskæftigelse og derfor er det vigtigt at skabe de bedste muligheder for dette. Derfor prioriteres leg højt i den ergoterapeutiske bistand. Nogle børn har behov for hjælpemidler for at kunne kommunikere og lege f.eks. billede-materiale, kommunikationstavler, talemaskine eller speciallegetøj. Andre har brug for særligt tilrettelagte legemiljøer, hvor der tages højde for barnets syn, hørelse, kognitive niveau, sansebearbejdning og motorik.

Brug af kroppen: En forudsætning for at kunne deltage aktivt i leg og daglige aktiviteter er, at kroppen kan bruges så frit som muligt. Derfor bearbejdes kroppen, så barnet får de bedste forudsætninger for at kunne bevæge sig. Desuden sørges der for specielle stole, puder m.m., så barnet støttes bedst muligt.

Spisning og ansigtsmotorik: Børn med handicap har ofte vanskeligheder i forhold til brugen af musklerne i og omkring munden. Derfor kan det for eksempel være vanskeligt for dem at udtale ord, tygge og synke, de kan savle og hoste under måltidet og tabe mad ud af munden på grund af den nedsatte muskelfunktion og koordinationsevne eller et under- eller overreagerende sansesystem. Ergoterapeuten kan udarbejde et målrettet øvelsesprogram, som stimulerer musklerne i munden og ansigtet. Pædagoger og forældre instrueres i øvelsesprogrammet, så det kan udføres i dagligdagen. Desuden tilrettelægges forskellige lege og gruppeaktiviteter, hvor børnene skal bruge mund- og ansigtsmuskulaturen. Herved styrkes det sociale fællesskab samtidig med at mimik, udtale og spisefunktion stimuleres.

Finmotorik: Der fokuseres på børnenes brug af hænder og øjne og tilrettelægges lege, der kan stimulere denne udvikling.

Brug af sanserne: En god opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk er en forudsætning for at opnå et godt kendskab til sig selv i samspil med omgivelserne. Der tilrettelægges lege og aktiviteter, som udvikler barnets brug af sanserne, især med fokus på følesansen, dybdefølesansen, balancesansen, synssansen og kropsopfattelse.

Perception: Perception er den måde, hvorpå hjernen bearbejder de signaler, den modtager fra sanseorganerne. Der arbejdes primært med opfattelse og bearbejdning af indtryk fra øjne og ører. Udfra undersøgelser tilrettelægges lege, der udfordrer den perceptuelle udvikling.

Hjælpemidler: For at barnet kan fungere bedst muligt i sine omgivelser og i forskellige aktiviteter kan det være nødvendigt med hjælpemidler. Det kan f.eks. være aktiveringsudstyr til computeren, specielle spiseredskaber og tegneredskaber samt kommunikationsredskaber (pegetavler og -bøger, taleklodser, PECS mm.). Ergoterapeuten finder i samarbejde med pædagoger og forældre frem til, hvilke hjælpemidler, der er relevante, og der vejledes i korrekt brug samt justeres løbende. Hjælpemidler som kørestole, autostole samt special-dyner varetages i samarbejde med fysioterapeuten.

Castillo Morales konceptet

Vores ergoterapeut er uddannet Castillo Morales terapeut og arbejder derfor primært med ovenstående områder med udgangspunkt i Morales konceptet. Pædagogerne i børnehaven vejledes løbende i elementer fra konceptet, og prøver så vidt muligt at inddrage øvelser herfra i børnenes dagligdag. Castillo Morales konceptet er udviklet til at behandle børn og voksne med medfødt eller erhvervet skade på centralnervesystemet.

Konceptet bygger på en helhedsorienteret opfattelse af mennesket, hvorfor terapeuten arbejder på flere forskellige planer for at udvikle og styrke de potentialer, en person med et handicap har. I konceptet anvendes hovedsageligt manuelle teknikker, der understøtter og stimulerer den motoriske, sansemæssige og kommunikative udvikling. Konkret går terapeutens arbejde ud på at påvirke kroppens sansereceptorer, så der kommer en motorisk respons ved hjælp af bl.a. tryk og vibration.

Neuromotorisk kropsterapi

Anvendes for at regulere og afstemme vejrtrækning, muskelspænding og kropsholdning samt tolerance over for berøring. Herefter arbejdes med forskellige funktionelle asymmetriske stillinger, som er grundlaget for at kunne udføre viljebestemte bevægelser.

Orofacial regulationsterapi

Anvendes for at afstemme sensibiliteten og muskelspændingen i ansigt, mund og svælg. Dette for at skabe en forudsætning for at opnå en nuanceret mimik og en funktionel mundmotorik, som er af afgørende betydning for at kunne spise og drikke uden at fejlsynke, for at kunne holde på mundvandet samt for evnen til at producere lyde og ord. Når denne behandling er nødvendig, indledes altid med neuromotorisk kropsterapi.

Ganeplader

Anvendes i særlige tilfælde som et supplement til den orofaciale regulationsterapi. Ganepladen er et hjælpemiddel, som er specielt fremstillet til eksempelvis at regulere tungens bevægelser, stimulerer til læbelukke og for at aktivere synkefunktionen.

Fysioterapi

I fysioterapien sættes der især fokus på:  

Grovmotorik: For at barnet bliver så mobilt og selvhjulpen som muligt trænes basale grovmotoriske færdigheder som f.eks. hoved- og kropskontrol, krybe, rulle, kravle, sidde, gå, løbe, hoppe, cykle, kaste, sparke, af og påklædning mm., således at barnet får et højere selvstændigt funktionsniveau.

Kropsfornemmelse: Som forudsætning for at kunne bruge sin krop hensigtsmæssigt er det nødvendigt at have en vis fornemmelse for sin krop, og hvordan den fungerer. Her tænkes særligt på den indre kropsfornemmelse, som gør, at barnet kan mærke og reagere hensigtsmæssigt på de bevægelser, det laver med kroppen. At det på et ubevidst såvel som bevidst plan kan modtage beskeder fra kroppens indre sanseapparat og omsætte den feedback til en hensigtsmæssig bevægelse, der opfylder barnets formål. Det vil f.eks. sige, at barnet kan korrigere, hvis den strategi det i første omgang vælger ikke lykkes for det, at barnet kan mærke om deres arm/ ben er strakt eller bøjet uden hjælp af synet, at de kan mærke om de skal løfte eller sænke armen for at klappe over hovedet mm.

Sanseintegration: Som forudsætning for at udvikle en god indre kropsfornemmelse, skal man kunne opfange de signaler kroppens sanseapparat sender og reagere på dem. Denne proces kaldes sanseintegration. Der arbejdes primært med sanseintegration i forbindelse med den vestibulære sans (balancesansen), den proprioceptive sans (muskel/ledsansen) og den taktile sans (berøringssansen). Der kigges bl.a. på, hvorvidt barnet er over- eller underreagerende overfor stimuli.

Koordination: For at udvikle præcision i sine bevægelser/færdigheder stilles der i varierende grad krav til koordinationen. Det handler f.eks. om samarbejde de to hjernehalvdele imellem, så barnet kan udføre selektive og reciprokke (krydsede) bevægelser. At barnet kan koordinere arme og ben ift. hinanden og følge en vis form for rytme.

Balance: Balance og stabilitet er en forudsætning for at kunne komme op i siddende og videre op i stående og gående. Der bliver arbejdet med balancen både på det statiske plan, hvor det handler om at holde sig i en stilling oppe imod tyngden f.eks. at mestre at sidde uden at vælte, og der bliver arbejdet med balancen på det dynamiske plan, hvor det handler om at holde balancen i bevægelse, når man f.eks. skal fra siddende til stående.

Desuden arbejdes der med balancereaktioner – dvs. de små korrigerende bevægelser barnet er nødt til at lave for at opretholde ligevægt, og der bliver arbejdet med afværgereaktioner – dvs. de bevægelser og strategier barnet bruger for at afværge et fald, når balancen bliver forstyrret.

Vurdering, indstilling og vejledning i brug af hjælpemidler: Flere af børnene har specielt tilrettede hjælpemidler, som fysioterapeuten i samarbejde med barnets forældre og andre samarbejdspartnere løbende justerer. Der gives råd og vejledning til pædagogerne og forældrene i korrekt brug af hjælpemidlerne samt i at finde frem til nye hjælpemidler (Kørestole, Ståstativer, ganghjælpemidler, cykler og kropsbårne hjælpemidler som f.eks. korset, fodkapsler, ben- og håndskinner mm).

Håndtering og lejring af barnet: Der ydes rådgivning og vejledning omkring løfte/bære teknikker af barnet og hjælp til at finde gode og hensigtsmæssige lejringsmuligheder af barnet.

Generel rådgivning og vejledning: Der udveksles aktivitets- og stimulerings erfaringer og forslag med forældre og pædagoger, så barnet får mulighed for at styrke sin motorik og sine sanser i hverdagen gennem den naturlige leg, uden at det bliver decideret træning.

Desuden ydes der information og rådgivning omkring barnets handicap, diagnose, eventuelle restriktioner og muligheder, samt hjælp til kontakt med relevante handicapforeninger mm., såfremt det er nødvendigt.